Rygvind ©

Tekst: Aksel Christiansen

 

Den vind som rusker i træets top

så bladene flyver i vinden,

kan også omfavne vores krop

og tørre en tåre fra kinden.....

 

Elsk mig i nuet ©

Tekst: Aksel Christiansen - Mell: Odd Arverud

 

Dage forsvinder,

og bliver til ”igår”.

Bjerge har tinder,

som vi aldrig når.

Så – husk, at vi lever

vores liv nu og her,

og disse sekunder,

de kommer aldrig mer'.

 

Reff.:

Elsk mig i nuet - om lidt, er det væk,

slet ingen kan ændre, på det nu som gik.

Hvor er vi mon henne - i det - næste nu?

Derfor: Elsk mig i nuet, vi har lige nu!

 

Se himlens fugle,

og prøv at forstå,

vi skal ikke vente,

på tiden skal gå.

Nej – husk, at vi lever

vores liv nu og her,

og disse sekunder

de kommer aldrig mer'.

 

Reff.:

Elsk mig i nuet - om lidt, er det væk,

slet ingen kan ændre, på det nu som gik.

Hvor er vi mon henne - i det - næste nu?

Derfor: Elsk mig i nuet, vi har lige nu!

 

Uret det tikker,

sekunderne går.

Og alt som vi ejer,

er den tid vi får.

Så – husk, at vi lever

vores liv nu og her,

og disse sekunder

de kommer aldrig mer'.

 

Reff.:

Elsk mig i nuet - om lidt, er det væk,

slet ingen kan ændre, på det nu som gik.

Hvor er vi mon henne - i det - næste nu?

Derfor: Elsk mig i nuet, vi har lige nu!

Elsk mig i nuet, vi har lige nu!

 

 

 

 

 

November ©

Tekst: Aksel Christiansen

  

Træernes de nøgne grene,

danner årets afskedsscene.

Li'som når du nøgen, rækker armene mod mig.

Midt imellem varme – kulde

bliver ting så udtryksfulde,

lover os at noget nyt og dejligt er på vej.

Reff.

Et kort øjeblik fra – goddag og til farvel,

snart gik der et år – jeg mærker det jo selv.

Når årstider kæmper, om farver, lys og luft.

Sådan er november – og efterårets duft.

 

 

Skyer som er næsten sorte,

dage som bli'r mere korte.

Efterår, hvor dagen bliver mørk og kold og våd.

Men i dagens sidste timer,

sker det solen den forsvinder,

i en blodrød horisont – før dagen den er gå'et.

Reff.

Et kort øjeblik fra – goddag og til farvel,

snart gik der et år – jeg mærker det jo selv.

Når årstider kæmper, om farver, lys og luft.

Sådan er november – og efterårets duft.

 

 

Fugle mod en gråblå himmel,

løvet falder ned i vrimmel.

Vinteren er snart på vej og banker på min dør.

Jeg får lagt en pind på pejsen,

drømmer lidt om ferie-rejsen.

Varmer mig på the og rom – det redder mit humør.

Reff.

Et kort øjeblik fra – goddag og til farvel,

snart gik der et år – jeg mærker det jo selv.

Når årstider kæmper, om farver, lys og luft.

Sådan er november – og efterårets duft.

 

 

 

 

Op og ned ad bakke ©

Tekst: Aksel Christiansen

  

Søren er en stræbsom mand, som knokler hårdt og længe,

for at opnå sine mål, og tjene mange penge.

Så folk omkring ham kigger skævt, man Søren's liv betakke:

At han dog gider – sikket liv – det er kun op ad bakke”!

 

 

Men ufortrødent Søren, han fortsætter sin stræben.

Til sidst han bli'r en holden mand – så folk nu taber kæben,

over rigdom: Villa, hund og bil – man si'r ved kaffekoppen:

Han har det sikkert ikke rart – der er jo koldt på toppen”!

 

 

I Jantelovens fædreland, skal Søren ikke tro, han bedre er end os.

Vi godter os, hvis det går skidt og Søren ej er Boss.

Den indre skadefryd vi har - nu kan kan vi rigtigt snakke

om Søren, som ej mer' er rig: ”Nu går det nedad bakke”!

 

 

Morale: Hvis du undgå vil, at blive mål for snakken

og få misundelige blik – så skal du dukke nakken.

Lad være med at gå og tro, du mer' end os kan evne,

i vort forunderlige land – Nej, hold dig på det jævne!

 

 

 

Måske ©

Tekst: Aksel Christiansen

 

Et sted imellem ja og nej.

Ved valget af en skillevej.

Imellem al vor sikkerhed,

og alt det, som vi ikke ved.

Når udsigt til et håb man se,

vi bruger dette ord: ”Måske”.

 

Måske - så får vi bedre vejr?

Måske - er enden nær?

Måske - så er det kærlighed?

Måske - en mulighed?

Måske - vi si'r til stort og småt,

det lille ord: ”Måske” er godt!

 

Måske, er det du si'r til mig,

(indpakket pænt) - et nej?

Måske - det bliver ofte sagt,

fordi ansvar bli'r lagt,

på den, som sikkert standpunkt ta'r,

med et uforbeholdent svar!

Efterløn ©

Tekst: Aksel Christiansen

 

Kan med held synges på melodierne: De tvende musikanter - Dernede i dalen - Jens Vejmand - Det var en lørdag aften - I skoven sku' vær' gilde, m.fl.

  

Jeg sidder på altanen – og klokken er snart ti.

Om ej jeg skulle gå på job? - Næ ' den tid den er forbi!

For selv om at jeg stadig er både rask og tynd,

si'r kloge folk på Borgen: Du skal på efterløn!

 

Nu tænker jeg tilbage – mit job var ganske rart,

men yngre kræfter skulle til og mange stod parat.

Det job jeg før var ene om, gi'r arbejde til tre,

så færre arbejdsløse bli'r - der kan man bare se!

 

På retten til at arbejde, bygged' jeg mit liv.

Nu har jeg kun tilbage, en ret til tidsfordriv.

I vores samfund nyder, det grå guld ej respekt,

for ældrebyrden tynger, vort samfunds store vægt!

 

Og arbejdsramte folk, kan ha' svært ved at forstå,

hvordan en efterlønner, får tiden til at gå?

Men vi er rigtig mange, som går til dans og sang,

hver onsdag og hver lørdag, så spiller vi petanque!

 

Selv har jeg fået tid til, at læse min avis,

i skuffen her der gemmer jeg, mit efterlønsbevis.

Min kone står i køkkenet, stadig ung og køn,

snart kommer hun med kaffe, til mig på efterløn!

 

Det sa' hun os' i går ©

Tekst: Aksel Christiansen

 

Mell.: ”Rendestenens lilje” af Arnold Ringsted

  

Der siges meget sludder - med relativt få ord,

når efter et par øller, vi sidder om et bord.

De kloge ord man siger, en anden mening får,

når hele koret råber: ”Det sa' hun os' i går”!

 

Herude tæt ved kysten, vi mange måger ser,

for mig - som mange andre – en dag det uheld sker:

”Jeg bliver ramt af klatten, i ansigt og i hår”,

nu er det I skal synge: ”Det sa' hun os' i går”!

 

Jeg købe vil en hammer, en flink ekspedient,

dernede står i Silvan og bru'r det argument:

”Den ligger godt i hånden” – mon I nu snart forstår,

at det er nu vi synger: ”Det sa' hun os' i går”!

 

I zoologisk have – den store elefant,

som med sin lange snabel, synes særlig inter'sant.

Når børn og voksne siger: ”Den er da godt nok stor”

en dyrepasser tænker: ”Det sa' hun os' i går”!

 

Han spiller golf og viser, stolt pigen sine jern,

til hullet ”nummer atten” er vejen lang og fjern.

På ”Hole In One” han håber - i spænding pigen spør:

”Kan du mon ramme hullet”? - ”Det sa' hun os' i går”!

 

I leg med vandpistolen en dreng han rammer mor,

så hun bli'r våd på kjolen og lige nu jeg tror,

at jeres sjofle tanker, de nye højder når:

”Nu sprøjter du jo på mig” - ”Det sa' hun os' i går”!

 

En dag er livet omme – og møje, kævl og strid,

er slut, når engle fromme, de åbner porten vid.

”Vil du herind i varmen” - Sct. Peter sikkert spør:

Jeg tror, at jeg vil svare ham: ”Det sa' hun os' i går”!

 

 

Andre melodier som evt. også kan bruges:

Dernede i dalen

Det var en lørdag aften

Jens Vejmand

Vi kommer li' fra Svendborg av

I skoven sku' vær' gilde

Visen om de 3 musikanter

Nu går våren gennem Nyhavn